Martin Jensen
- Født: 19 okt. 1875, Mosbjerg, Horns Herred 15
- Ægteskab: Caroline Jørgine Christine Ejersted den 13
maj 1900 i Mosbjerg Kirke 14
- Død: 18 mar. 1938, Hjørring Bjerge i en alder af 62
år
- Begravet: 23 mar. 1938, Hjørring, Sct.Catharinæ
Kirkegård 16
Notater:
I 1918 kom
Martin Jensen udfor en alvorlig ulykke. Herom kunne læses i Skagen Avis 1918:
"Alvorlig ulykke. Et alvorligt ulykkestilfælde fandt igår sted på
gasværket. Gasmester Karstensen kom nemlig ud på værket og fandt gasarbejder
Martin Jensen liggende fuldstændigt bevidstløs og tilsyneladende stærkt
medtaget. Det var en gasforgiftning og den havde skønt Karstensen blot havde
været fraværende i 10 minutter, virket stærkt. Karstensen tog øjeblikkelig
fat og fik Jensen bragt op af en kasse, hvori han var faldet ned. En læge
blev straks tilkaldt, og imens arbejde Karstensen med den forgiftede, som
lidt efter lidt kom til sig selv, men var meget afkræftet. Han blev senere
bragt til sit hjem og befinder sig nu godt. Men var gasmesteren kommet til
nogle minutter senere, er det uvist, om Jensens liv havde været til at
redde."
I avisen kunne man ved Martin Jensens død læse følgende minderune skrevet af
Chr. Nørgaard. "I Morgen eftermiddag Kl. 14.15 begraves arbejdsmand
Martin Jensen, Hjørring Bjerge, fra Sct. Catharinæ Kirkegaard. Den brave,
trofaste Slider er gaaet ind til den evige Hvile. Jeg har kendt ham i mange
Aar og føler Trang til at meddele nogle Træk af hans Liv, der kaster spredte
Glimt over hans beskedne og stræbsomme Færd. Jeg lagde Mærke til ham, naar
jeg saa ham i Arbejde, han tog fat med en god Vilje og skaanede sig aldrig.
Det var for det meste haardt arbejde, han var med til.Haandlangerarbejde ved
Kommunens brolægning og lign. Jeg synes, jeg kan se ham endnu, naar han skred
hen ad Gaden; der var Fart under Martin Jensen. At ogsaa andre lagde mærke
hertil frem gik af en Samtale, jeg engang havde med Stadsingeniøren om
kommunalt Arbejde m.m.: "Ja, Martin Jensen er en Slider", bemærkede
Ingeniøren - med stærk Betoning paa sidste Stavelse. Han var oprindelig
Landarbejder og tjente i sine unge dage paa et par gaarde i Hørmested, altid
paa samme Stcd i flere Aar. .Altid omtalte han sine daværende Arbejdsgivere
og Pladser paa en smuk Maade, og altid var han vellidt af saavel. Husbond som
medtjenere. Første Gang jeg kom i nærmere Berøring med ham var, da han en dag
kom ind til mig paa Anvisningskontoret og bad mig om at skaffe ham
Arbejde.Arbejdet her i Byen var sluppet op, og han kunde ikke finde sig i
Leddiggang; hellere tage ud pa landet og arbejde end at gaa og tære paa
understøttelsen her i byen, sagde han, selvom Fortjenesten var mindre. Det
lykkees mig ogsaa gentagne gange at skaffe ham beskæftigelse, engang ved
tørvearbejde i Bjergby og engang ved almindeligt daglejerarbejde i samme egn.
Det var dog kun i korte perioder. Saasnart der kunde faas arbejde i byen, tog
han det selvfølgeligt, men fra gaardene hvor han har været, blev der ofte
ringet op, om de ikke kunne faa ham igen. Efter vi saaledes havde stiftet
bekendtskab -og venskab -thi at kende Martin var det samme som at være hans
ven -kom han ofte ind til mig paa kontoret, hvor vi, naar lejlighed gaves,
fik os mangen hyggelig passiar om forskellige spørgsmål; han var ikke uden
intelligens og i besiddelse af af en klar forstand kunde han paa tomandshaand
ofte fremkomme med træffende bemærkninger. Undertiden fik jeg ved disse besøg
et indblik i hans beskedne og nøjsomme familieliv. Engang fortalte han, at
han i sin ungdom en aftenstund sammen med sin forlovede ( den kvinde der
senere blev hans livsledsagerinde) var gået forbi et et lille venligt hus, og
hun havde da sagt:" kunde vi to engang komme så vidt at vi kunde få et
sådant hus". Ja kunde vi endda havde han svaret, og så vidt kom de da
også. Hjemmet i Bjergene var netop et sådant hus, som de havde ønsket i de
unge dage. En tid var Martin Jensen lygtetænder her i byen, det var i
gasbelysningens tid. For mit indre øje ser jeg ham endnu, når han tonede
frem. Med fuld fart skridtede han hen ad gaden med stagen i hånden, der var
fart under ham, lygterne skulde tændes indenfor et bestemt klokkeslet, og
hvor var hans lygter blankpudsede og rene, ja de var ren som hans karakter
var ren. Men farten standsede da nervesammenbrudet kom. - Ja , Martin Jensen
var på sin vis kommunal funktionær, dog ikke af de store. Hans funktion
bestod i at passe lygter, han nåede ikke synderligt højt på samfundsstigen,
ikke højere end på det nederste trin, men hans gerning blev passet
samvittigshedsfuldt; i den henseende kunne han måske tjene til eksempel for
mangen en højerestående tjenestemand, og der er ingen tvivl om, at arbejdet
vil blive mindet nu ved hans død. Vort berømte byråd er jo ikke karrigt, men
ser stort på tingene og har stadig beboernes og især småfolks vel for øjet.
Et så humant - ja, næsten overhumant byråd - vil sikkert også påskønne Martin
Jensens arbejde i kommunens tjeneste og lade opsætte en smuk mindesten på
hans grav."
16,17
Begivenheder i hans
liv:
• Beskæftigelse:
Vejmand/Gasværksarbejder. 18
• Dåb, 11 jun.
1876, Mosbjerg Kirke. 19
Martin blev gift
med Caroline Jørgine Christine Ejersted, datter af Erik Christian Ejersted og
Ane Kirstine Jensen, den 13 maj 1900 i Mosbjerg Kirke.14
(Caroline Jørgine Christine Ejersted blev født den 25 okt. 1877 i Vester
Brønderslev, Børglum Herred 20 og
døde den 07 aug. 1962 i Hjørring, DE Gamles Hjem.)
|
